Faciliteter

Hvis du søger opstaldning af din pony/hest kan vi tilbyde følgende.
 
 
Håndlavede lærketræsbokse:
Vi har siden vi begyndte at have heste, altid bygget vores bokse selv. Boksene bliver altid bygget i rødlærk da dette er en meget hård træsort hvilket sikre lang levetid og ikke bliver "spist" af hestene.
 
20x60m Oplyst ridebane:
Ridebanen er anlagt i 1999 og er oplyst af 3 store projektører. Disse lyskilder er placeret således at der kommer mindst skygger på banen når man rider. Billedet på forsiden viser ridebanen inden den blev udvidet til 60x20m.
 
20x40m Ridehus:
Ridehuset er opført i 2003.
 
6 stk. udendørsbokse:
Til heste med allergi har vi disse lækre udendørsbokse. Vores erfaringer viser, at disse bokse kan hjælpe mange heste, som ellers var blevet opgivet.
 
Rotonde:
Vi har i 2007 opført en rotonde som frit kan afbenyttes til longering af hestene.
 
Opvarmet kombineret rytterstue & sadelrum:
Rytterstuen og sadelrummet er altid opvarmet hvilket giver gode forhold til din sadel og hovedtøj.
 
Springmateriel:
I forbindelse med ridehuset findes en del spring, en del håndbyggede og en del færdikøbte. Med vores materiel kan man lave en springbane til ca. MA-hest niveau. I løbet af 2009 vil der blive anlagt en udendørs spirngbane.
 
Gode tur mulighedder:
Rundt omkring gården er der en masse veje og stier som man kan ride på, og få sig en hygge tur.
 
5 minutters gang til stationen:
Hvis du ikke har mulighed for at kører i bil, eller dine forældre ikke altid gider at kører dig, så kører toget ca. hver time. Hvis man går i normalt tempo, tager det ikke mere end 5 minutter at komme dertil.
 
Store folde året rundt:
Vi er stolte af at kunne tilbyde store folde året rundt. For dyrenes bedste har vi store folde, ca. 10 hektar, som er drænede, hvilket gør at de ikke bliver sumpede og giver hestene sur stråle eller andre benskader.
 



Stald Toftegården | Tysingevej 28 | 4360 Kirke Eskilstrup | Telefon. 59 18 06 17 | Email: info@stald-toftegaarden.dk | SE.NR. 19069346